Datenschutzrichtlinien

Opdateret: 11 januar 2012

Disney Club Penguin ("Club Penguin") drives og præsenteres for brugere overalt af Disney Online Studios Canada Inc. (tidligere kendt som Club Penguin Entertainment Inc.) beliggende på adressen 500-1628 Dickson Avenue, Kelowna, British Columbia, Canada VIY 9X1. Denne privatlivspolitik vedrører brug af oplysninger indsamlet af Club Penguin.

Vi er forpligtet til at levere et sjovt, underholdende og sikkert websted for brugere af alle aldre. Vi er dedikeret til at beskytte alle personlige oplysninger, der indsamles via Club Penguins websted. Vi garanterer, at vores privatlivspolitik og vores måde at behandle oplysninger på overholder United States Children’s Online Privacy Protection Act, EU’s gældende databeskyttelseslovning, canadisk lovgivning vedrørende databeskyttelse på føderalt og provinsielt plan samt øvrig gældende databeskyttelseslovgivning og al øvrig gældende lovgivning.

For at sikre en udbytterig onlineoplevelse for vores besøgende, har vi udarbejdet denne privatlivspolitik, der beskriver, hvorledes vi behandler oplysninger på Club Penguins websted (www.clubpenguin.com), inklusive hvordan vi indsamler, anvender og offentliggør personlige oplysninger.

TRUSTe Children privacy certification

  1. Hvilke oplysninger indsamler vi?

    Vi kræver samtykke fra en forælder, når et barn ønsker at registrere sig. Som beskrevet i denne privatlivspolitik indsamler vi for børns vedkommende direkte i forbindelse med den indledende registreringsproces en forælders e-mail-adresse, navnet på barnets konto samt barnets password. Når et barn, der er registreret hos Club Penguin, køber et betalt medlemskab, kan vi indsamle yderligere personligt identificerbare oplysninger (”PII”) hos registrantens forælder. Typerne af PII, der i det tilfælde kan indsamles, omfatter forælderens fulde navn, e-mail-adresse og kreditkortoplysninger (eller anden betalingsmetode), inklusive postadresse. Club Penguin-webstedet er ikke betinget af et barns deltagelse i en onlineaktivitet, hvor barnet afgiver yderligere personlige oplysninger, end hvad der med rimelighed er nødvendigt for den pågældende aktivitet.

    Club Penguin-webstedet kræver, at børn angiver en gyldig e-mail-adresse på en forælder for at kunne registrere sig på webstedet og deltage i Club Penguins virtuelle verden, spille spil og se indhold. Vi anvender forælderens e-mail-adresse til at sende en besked til forælderen, der kan anvendes til at aktivere Club Penguin-kontoen, til at orientere forælderen om vores privatlivspolitik og til at sende meddelelser til forælderen enten vedrørende forælderens og barnets Club Penguin-konti eller vedrørende funktioner på vores websted, inklusive periodiske nyhedsbreve til forældre om Club Penguin, samt til øvrige formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik. Denne e-mail-adresse står i forbindelse med kontoens brugernavn. Mod forudgående accept fra en forælder kan vi også anvende denne e-mail-adresse til at fremsende salgsfremmende materiale til vedkommende vedrørende produkter og ydelser, der tilbydes af Club Penguin og/eller virksomheder i Walt Disney-koncernen.  Den pågældende forælder kan til enhver tid tilbagekalde denne accept af at modtage salgsfremmende materiale vedrørende Club Penguin og/eller virksomheder i Walt Disney-koncernen ved at kontakte kundeservice på support@clubpenguin.com og kan frabede sig at modtage salgsfremmende materiale via e-mail fra Club Penguin og/eller virksomheder i Walt Disney-koncernen ved at klikke på afmeld-linkene i de pågældende e-mails.

    Vi kan også anmode om et brugernavn og en e-mail-adresse, når en bruger indsender en formular via funktionen ”Kontakt os” på Club Penguins websted, således at vi kan besvare henvendelsen. Vi indsamler alene e-mail-adressen med det formål at besvare en konkret henvendelse direkte ad en omgang.

    For nogle af vores onlineaktiviteter – såsom afstemninger, undersøgelser, spil eller konkurrencer – kan vi bede brugerne om at afgive oplysninger, der ikke er personligt identificerbare oplysninger, såsom bopælsland eller en brugers yndlingsfarve. Vi giver også brugerne mulighed for at chatte online via vores websted, men vi tager tiltag til at sikre, at brugerne ikke kan distribuere personlige oplysninger via denne chatfunktion. Disse tiltag omfatter filtre og live-moderation. Ikke desto mindre skal du være klar over, såfremt du anvender chatfunktionen på webstedet og offentliggør personligt identificerbare oplysninger, at sådanne oplysninger kan læses, indsamles eller anvendes af andre brugere. Vi opfordrer dig kraftigt til ikke at offentliggøre personlige oplysninger (som f.eks. dit rigtige navn, din e-mail-adresse, dit telefonnummer osv.) om brugeren eller en eventuel tredjepart i sådanne chats, og vi er ikke ansvarlige for de personligt identificerbare oplysninger, du vælger at oplyse via chatfunktionen. Endeligt kan vi tilbyde blogs eller øvrige offentlige fora (som defineret i vilkårene for brug af webstedet (”Vilkår for brug”)) samt øvrige funktioner, hvor du foretager angivelser (som defineret i Vilkår for brug), men vi tager tiltag, inklusive live-moderation, til at sikre, at brugerne ikke kan distribuere personlige oplysninger via disse offentlige fora. Hvis du anvender et offentligt fora på webstedet og offentliggør personligt identificerbare oplysninger, skal du være klar over, at sådanne oplysninger kan læses, indsamles eller anvendes af andre brugere. Vi er ikke ansvarlige for personligt identificerbare oplysninger, som du vælger at angive i disse offentlige fora.

    Når besøgende kommer til vores websted, kan vi derudover passivt indsamle visse ikke-personligt identificerbare computeroplysninger, som f.eks. computerens operativsystem (f.eks. Windows XP eller Mac OS), brugerens IP-adresse, den anvendte internetbrowser (f.eks. Firefox, Internet Explorer), hyppigheden, hvormed besøgende besøger forskellige dele af vores websted, og oplysninger om internetudbyderen for at gøre vores websteder mere interessante og nyttige for dig og til forskellige formål, der er relateret til vores virksomhed. Vi eller en af vores aftaleparter kan på vores vegne indsamle sådanne ikke-personligt identificerbare oplysninger via anvendelse af softwareteknologier såsom entydige identifikatorer eller ”cookies”. Cookies er små tekstfiler, som vi placerer i den besøgendes computerbrowser for at gemme deres præferencer. Du kan vælge at få en advarsel fra din computer, hver gang der sendes en cookie, eller du kan vælge at slå alle cookies til eller fra. Dette kan du gøre via dine browserindstillinger (såsom Firefox eller Internet Explorer).  Bemærk, at de fleste browsere automatisk er indstillet til at acceptere cookies. Hver browser er forskellig, så kig i hjælpefunktionen i din browser for den rigtige måde at ændre opsætningen af dine cookies på. Hvis du slår cookies fra vil du ikke have adgang til en række af de funktioner, der giver dig en bedre weboplevelse, ligesom nogle af vores ydelser muligvis ikke fungerer korrekt.

    Endeligt kan vi indsamle økonomiske oplysninger som anført i afsnit 5 i denne privatlivspolitik. Vi anvender disse økonomiske oplysninger til at behandle betalinger til Club Penguin og for at undgå bedrageri. De økonomiske oplysninger, som du angiver ved køb af et medlemskab, opbevares ikke af Club Penguin, men opbevares i stedet af vores betalingsoperatør, der handler på vores vegne, med henblik på at behandle betalinger foretaget til Club Penguin og for at undgå bedrageri.

    Såfremt der ikke afgives personlige oplysninger til os, kan Club Penguin vælge ikke at give accept til et medlemskab hos Club Penguin og vil ikke være i stand til at give adgang til et vist indhold og visse funktioner på Club Penguins websted, eller til at levere yderligere oplysninger, produkter eller ydelser, som der måtte blive anmodet om.

  2. Hvordan vi anvender, offentliggør og opbevarer de oplysninger, vi indsamler

    Ud over de formål, der er beskrevet i afsnit 1, kan vi aktivt indsamle og anvende e-mail-adresser og brugernavne til at spore brug og til at sikre, at brugerne overholder sidens vilkår for brug. Derudover kan vi anvende en e-mail-adresse og et brugernavn til at udelukke en bruger fra Club Penguins websted på midlertidig eller permanent basis, såfremt en bruger udviser upassende adfærd på webstedet. Vi kan også anvende e-mail-adresser og brugernavne til at give forældre mulighed for at gennemgå de PII, som børnene har oplyst til Club Penguins websted, samt til at udsende meddelelser vedrørende siden, såsom fremtidige ændringer af denne privatlivspolitik. Vi kan også anvende oplysninger i en samlet enhed til at analysere brug af siden samt til at tilbyde produkter, programmer eller ydelser.

    Vi kan offentliggøre oplysninger, såfremt dette er påkrævet ved lov, for eksempel som svar på en retskendelse eller en stævning, eller vi kan offentliggøre oplysninger til databehandlere, der handler på vores vegne (serviceudbydere eller øvrige virksomheder i koncernen, der yder support til driften af vores websted, og som ikke anvender eller offentliggør oplysningerne til andre formål). I det omfang det er tilladt af gældende lov, kan vi også offentliggøre PII som svar på en anmodning fra en retshåndhævende myndighed eller anden offentlig myndighed (inklusive skoler eller børnetjenester), eller hvis vi mener, at en sådan offentliggørelse kan forhindre opfordring til kriminalitet, lette en undersøgelse, der er relateret til offentlighedens sikkerhed eller beskyttelsen af et barn, ved hjælp af vores websted, beskytte sikkerheden eller integriteten af vores websted eller gøre det muligt for os at tage forholdsregler angående ansvar.

    Såfremt vi sælger hele eller dele af vores virksomhed eller foretager et salg eller en overdragelse af vores aktiver eller på anden måde bliver del i en fusion eller virksomhedsoverdragelse, kan vi overdrage PII til en tredjepart som en del af den pågældende transaktion i det omfang dette er tilladt i henhold til gældende lov.

  3. Indsamling af oplysninger på websteder tilhørende tredjemand samt af sponsorer

    Vi tillader ikke, at selskaber tilhørende tredjemand udbyder varer eller annoncerer over for vores brugere. Det er vores hensigt at holde Club Penguin fri fra enhver form for sådan direkte markedsføring.

  4. Sikkerhed

    Sikkerheden af dine personlige oplysninger er vigtig for os. Vi har iværksat behørige fysiske, elektroniske og administrative procedurer med henblik på at beskytte og forhindre ubemyndiget adgang, opretholdelse af datasikkerhed og korrekt anvendelse af de oplysninger, som vi indsamler online. Når du angiver følsomme oplysninger, såsom dit kreditkortnummer eller oplysninger på din medlemsformular, krypterer vi oplysningerne ved brug af 'secure socket layer technology' (SSL).

    Vi arbejder globalt og vil muligvis overføre dine personlige oplysninger til individuelle virksomheder tilhørende virksomheder i Walt Disney-koncernen eller tredjeparter rundt omkring i verden til de formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik. Uanset hvortil dine personlige oplysninger overføres eller hvordan de opbevares eller behandles af os, vil vi tage rimelige skridt til at sikre fortroligheden af dine personlige oplysninger. Når vi bruger eller offentliggør personlige oplysninger, der er overført fra EU eller Schweiz til USA, retter vi os endvidere efter Safe Harbor-principperne, der er fremsat af det amerikanske handelsministerium, vi anvender generelle kontraktvilkår, der er godkendt af Europa-Kommissionen, vi indfører andre foranstaltninger i henhold til den relevante lovgivning for at sikre tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, eller vi indhenter dit samtykke. Vi anvender også de materielle krav i Safe Harbor-principperne, når vi overfører personlige oplysninger fra Australien.

  5. Finansielle oplysninger

    Som anført i afsnit 1, såfremt et registreret barn ønsker at opnå et betalt medlemskab, skal forælderens fulde navn, e-mail-adresse samt kreditkortoplysninger, inklusive postadresse, angives ved gennemførelse af købet. Disse oplysninger opbevares ikke af Club Penguin, men opbevares i stedet af vores betalingsoperatør med henblik på at gennemføre betalinger foretaget til Club Penguin og med henblik på at undgå bedrageri. Disse oplysninger er sikkerhedsbeskyttet på behørig vis og vil ikke blive anvendt til andre formål. Derudover har vores betalingsoperatør accepteret at opretholde fortrolighed, sikkerhed og integritet i forhold til de personlige og finansielle oplysninger, som betalingsoperatøren kommer i besiddelse af fra Club Penguins websted, samt kun at anvende disse oplysninger på vores vegne. Vores pengeinstitut er bundet af al gældende lovgivning om databeskyttelse ved levering af finansielle ydelser.

  6. Adgang til oplysninger og indsigelser mod indsamling og tilbageholdelse af oplysninger

    Kontakt os venligst som anført i afsnit 7, såfremt du ønsker adgang til de PII, som vi har indsamlet online fra dig eller dit barn, såfremt du ønsker at rette faktuelle fejl i sådanne oplysninger, såfremt du ønsker at oplysningerne slettes, eller såfremt du ønsker, at vi ikke længere indsamler eller opbevarer sådanne oplysninger. Sletning af data kan føre til ophør af Club Penguin-kontoen og/eller -medlemskabet.

    Sørg venligst for at angive din e-mail-adresse og et telefonnummer, så vi kan kontakte dig. For at beskytte dig og dit barns privatliv og sikkerhed vil vi i fornødent omfang godkende din identitet, førend du tildeles adgang til de personlige oplysninger, som vi indsamler og opbevarer om dig og dit barn.

  7. Ændringer i denne privatlivspolitik

    Vi er til enhver tid berettiget til at ændre denne privatlivspolitik med henblik på tilpasning til nye teknologier, fremgangsmåder inden for branchen, lovgivningsmæssige krav eller andre formål. Vi underretter dig, hvis disse ændringer er af væsentlig karakter, og vi vil i de tilfælde, hvor det er påkrævet ved pågældende lov, indhente dit samtykke.

  8. Kontakt os

    Såfremt du har spørgsmål eller kommentarer til denne privatlivspolitik, kan du sende os en e-mail med dine spørgsmål eller kommentarer til support@clubpenguin.com eller skrive til os på adressen:

    Club Penguin
    c/o Disney Online Studios Canada Inc.

    Attention: Privacy 
    Suite 500 - 1628 Dickson Ave.
    Kelowna, British Columbia, V1Y 9X1
    CANADA 

    Du kan også ringe til os på +1-877-261-9482 (USA og Canada) eller +1-250-469-6380. (Hvis du er under 18 år, skal du have tilladelse fra en forælder eller værge til at ringe til dette nummer).

    Vi garanterer, at personlige oplysninger, som anføres i meddelelser til ovennævnte e-mail-adresse og postadresse og telefonnumre, ikke vil blive anvendt til at sende dig reklamemateriale, med mindre du anmoder derom.

  9. En sidste bemærkning til forældre

    Internettet tilbyder en verden af muligheder for børn. Din vejledning og din involvering er af afgørende betydning for at sikre, at børn får en god og udbytterig onlineoplevelse. Vi opfordrer dig til at besøge siden GetNetWise.org og læse afsnittet ”Kids Safety” sammen. Dine bestræbelser på at indgyde ansvarlig adfærd i forhold til afgivelse af oplysninger vil hjælpe med til at dirigere dine børn mod sider, der er passende for deres alder, og vil et langt stykke ad vejen sikre, at dine børn får nogle gode onlineoplevelser.

  10. Ikrafttrædelsesdato

    Denne privatlivspolitik som ovenfor anført træder i kraft den 11 januar 2012 og gælder for alle oplysninger, der tidligere er modtaget af Club Penguin. Vi forbeholder os ret til efter eget valg at foretage ændringer af denne privatlivspolitik. Brugere af Club Penguin vil blive orienteret om sådanne ændringer ved, at vi offentliggør en ny privatlivspolitik på Club Penguins websted og ikrafttrædelsesdatoen for enhver ændring af privatlivspolitikken vil blive tydeligt angivet. I henhold til lovgivningen vil vi ikke anvende PII på nogen måde, der er væsentlig forskellig fra de måder, der er beskrevet i denne privatlivspolitik, uden også at give meddelelse om sådan praksis og indhente samtykke til sådan øvrig brug. Hvis vi foretager væsentlige ændringer af denne politik vil vi meddele dig herom her, via e-mail eller i form af en meddelelse på vores websted.

    Club Penguin er licenseret under TRUSTe Children’s Online Privacy Seal Program. Hvis du mener, at vi ikke har besvaret din henvendelse, eller din henvendelse ikke er blevet behørigt behandlet, kontakt venligst TRUSTe på http://www.truste.org/consumers/watchdog_complaint.php.